Landbrugsmuseet Melstedgård

 Melstedvej 25, Melsted

Museum

Lidt historie om Melstedgård:

Melstedgård er 2. selvejergård i Østerlars sogn.  Den optræder første gang i Bornholms ældste jordebog fra 1599, hvor den omtales som skattegård (selvejergård).

I 1600-årene var der alvorlige sandflugtsødelæggelser ved Melsted.  Melstedgård nævnes i 1630’erne som »øde stæl uden bygninger«, og det kan være sandets ødelæggelser, der har fået ejerne til at opgive gårdens bygninger.  I udgravninger i gården og på markerne kan man se tykke sandaflejringer ovenpå ældre kulturlag. Udgravninger i stuehuset viser, at der kun har været et stuehus før det nu eksisterende, ét som dateres til anden halvdel af 1600 årene.  De bygninger, Algudd Ollsen boede i sidst i 1500 årene, må man formentlig søge længere inde i landet.

I 1600 tallet havde Melstedgård mange forskellige ejere, som samtidig ejede flere gårde.  De synes at have drevet Melstedgård fra en anden gårds bygninger.  En af ejerne, Ellen Olsdatter, overtog gården efter sin fars død i 1673.  Hun havde ingen brødre og var derfor, som den ældste datter, arveberettiget.  Hun var gift i alt fire gange, og en søn af hendes tredie ægteskab arvede gården i 1681.  Moderen blev dog boende på Melstedgård til sin død i 1711, og den blev drevet af hende og hendes fjerde mand.  Et af Ellen Olsdatters børnebørn overtog gården i 1734.  Han døde i 1744, og i den forbindelse blev der foretaget en boopgørelse. Selv om enkens, Karen Svensdatters, yngste søn overtog gården efter faderens død, blev hun ligesom sin svigermor boende på Melstedgård.  Hun giftede sig igen med Thor Pedersen, som i 1766 købte gården af sin stedsøn.

Det må være i Ellen Olsdatters tid, at det stuehus, som man har fundet rester af under det nuværende, er blevet bygget.  Dets østre gavl lå omtrent, hvor der nu er skillevæg mellem folke- og lillestue.  Hele gården lå dengang ”en halv gårdslængde” længere mod vest, idet man kan se, at gården fortsatte ud under den nuværende vestgavl og ud under vejen.  Stuehuset var smallere, 5,5 m mod 6 m i dag, og det var bygget på det skrånende terræn, således at der var niveauforskelle i de enkelte rum.  En antydning af, hvordan gårdens bygninger har været placeret, får vi af Hammers kort fra 1746-50.  Der var en lang længe (stuehus) i nord med en tværlænge ud i haven samt tre udlænger, som omsluttede en gårdsplads.  Syd for gården lå desuden en vandmølle.
Boopgørelsen i forbindelse med ejerskiftet i 1744 fortæller om gårdens besætning, landbrugsredskaberne og lidt om bohavet:
På gården var der: 12 heste, 21 stk. kvæg, 16 får, 2 væddere og 7 svin. (Fjerkræet vurderede man ikke).  Der var 3 vogne og de væsentligste landbrugsredskaber var 3 harver, 3 plove og en ard (en kraftig harvetand med symmetriske skær). I boopgørelsen omtales forskellige rum, f. eks, et »steerhus«, som var et køkken/bryggers og kan have ligget i den tværlænge i haven, som er antydet på Hammers kort.  Der omtales en kælder, som ikke nødvendigvis var en kælder i vor forstand, men blot et køligt opbevaringsrum, hvor man især havde tønder til øl, saltet kød og sild.  Der var en forstue med et egetræs madskab, en østre stue med bord med lukket fod, to »himmelsengesteder« med et utal af dyner og puder; desuden har der været faste bænke i stuen, idet der omtales mange fint vævede bænkedyner.  Endelig er der et drengehus, dvs. et karlekammer, med sengesteder.

Ved udgravningen påviste man et stort tofags rum ved østgavlen med lergulv og med dør i vestvæggen til husets øvrige rum.  Det svarer sikkert til den ovenfor omtalte »østre stue«.  Den var, på grund af niveauforskellene i huset, stuehusets »nederste« rum,  idet man måtte et  trin op for at komme ind i det næste rum.

I 1778 arvede Karen Svendsdatter og Thor Pedersens yngste søn, Svend ‘I’horsen, gården, og det blev ham og hans kone, Kirstine Pedersdatter, som rev det gamle stuehus ned og opførte Melstedgårds nuværende stuehus i 1796.  De gamle længer fra 1600 tallet blev først afløst af de nuværende i 1860’erne.

Jan. 2015