Øen har en kyststrækning på 158 km, og øens højeste punkt, Rytterknægten i Almindingen, er 162 m højt.
Bornholm har Danmarks tredjestørste skov, Almindingen, midt på øen (3.800 hektar). Øens største sø er Hammersøen, der i virkeligheden er en vandfyldt sprækkedal på 600 meter og en dybde af 14 meter. Det er Danmarks største – og eneste – bjergsø. Der er desuden også søer, der er opstået efter tidligere tiders granitbrydning, kulgravning og ler- og grusgravning.
Skov, strand, klipper, idylliske byer og sprækkedale er karakteristiske for Bornholm.
Bornholms undergrund består af en række forskellige bjergarter, der er dannet under vidt forskellige forhold op igennem jordens urtid (Prækambrium = fra ca. 4.6oo mio. år siden) frem til jordens oldtid (Palæozoikum begyndte for ca. 542 mio. år siden) frem til jordens middelalder (Mesozoikum 251 mio. år til 65 mio. år siden).
Op igennem den sene del af jordens oldtid og jordens middelalder sker der en opbrydning af jordskorpen i den vestlige del af den geologiske ”Baltika-platform” i forkastningsblokke, hvorved Bornholm bliver skudt op som en højtliggende central horstblok med stejle klippekyster mod nord. Ude i havet omkring Bornholm ligger en række andre blokke (”graben-blokke”), som blev forskudt nedad, og grundfjeldet ligger hér i adskillige kilometers dybde.
Forkastningsblokkene danner en langstrakt NV-SØ-gående zone med opskudte horstblokke og nedforkastede graben-blokke fra Bornholm og tværs over Skåne i Sverige (med bl.a. Hallandsåsen, Romeleåsen, Söderåsen og Kullen) til Nordjylland og mod syd til Sortehavet (kaldet Sorgenfrei-Tornquist Zonen). Zonen er et ca. 100 km bredt strukturelt bælte, som strækker sig i alt næsten 4.000 km gennem Europa. Der foregår stadig parallelle brud i undergrunden langs denne zone, hvilket bl.a. jordskælvene i Kattegat i juni 1985, april 1986, december 2008 og august 2012 vidner om. Kilde: ”Geologiske naturperler”, Gyldendal 2011, og tidsskriftet “Varv” nr. 1, 2002.
For 12.000 år siden bosatte de første mennesker sig på Bornholm. De levede i små familiegrupper som jægere og samlere. De ældste spor af disse mennesker stammer fra slutningen af den sidste istid, hvor Bornholm stadig var landfast med det øvrige Europa.
Bautasten og gravhøje fra Bornholms oldtid er formentlig alle ældre end 1.000 år. Runesten træffes flere steder – de fleste i og ved kirkerne. Rydning af skov til agerland er formentlig sket for 5.000 år siden.
Der er på Melstedbakken fundet gravfund – en hellekiste – fra bondestenalderen (perioden fra omkring år 4000 til år 1800 f. Kr.). Hellekisten, der rummede 2 gravlagte personer omkring 13-14 år gamle ved gravlæggelsen, er fra omkring år 2000 f. Kr.
Der er også fundet spor af vikingetidsbosættelse på Melstedbakken. Husene var bygget i 800- og 900-tallet. Længden har været op til 28 meter og bredden omkring 5 meter.
I århundreder har de små klippevige ved Gudhjem givet smult vande til landing af fiskernes fangster.
Midt i 1800-tallet begyndte arbejdet med at skabe en rigtig havn i Gudhjem. Stormfloden i 1872 ødelagde det meste, og en større og bedre havn blev færdig 11 år efter i 1883. Havnen i Melsted blev færdig i 1884.
I 1880´erne udviklede man teknikken med røgning af sild. Fra 1886 og ca. 50 år frem blev der alene i Gudhjem opført omkring 50 af de karakteristiske røgeriskorstene. Størsteparten af sildene, der var fanget om natten og røget om formiddagen, blev pakket og sendt af sted samme dag med Dampskibsselskabet til København.
I dag fanges der ikke længere sild af betydning i Østersøen, men sildene fanges i stedet i Nordsøen og fragtes til Bornholm for at blive serveret for turisterne efter at være røget i et af de få fungerende røgerier, der findes i dag.
Kystskanserne på Bornholm
De bornholmske kystskanser ligger som en kæde øen rundt og var gennem århundreder befolkningens beskyttelse mod landgang af fjendtlige soldater, lybækkere, svenskere, englændere og tyskere.
Hvis man tager udgangspunkt i øens omkreds på ca. 103 km og fratrækker sydkystens 17 km, som ikke behøvede forsvarsværker pga. det lange og grunde rev dér, så var øens resterende 86 km i 1808 sikret af 216 anlæg eller gennemsnitlig en skanse for hver ca. 400 meter.
Skanserne var af 2 typer: Batterier med opstilling af kanoner og infanteri-skanser, der var anlagt for at de lokale soldater kunne finde dækning ved fjendens landgangsforsøg.
Det vides ikke, hvornår de første skanser er blevet anlagt, men enkelte kan stamme fra jernalderen eller vikingetiden. I 1428 pålagde Erik af Pommern almuen på bl.a. Bornholm at anlægge skærmvolde langs kysten på de mest truede strækninger – hanseaternes kaperflåder var en alvorlig trussel. Derefter er kystskanserne blevet udbygget hvert århundrede pga. krige (Den Nordiske Syvårskrig 1563-1570, Kalmarkrigen 1611-1613, Torstensonfejden 1643-1645, Den Skånske Krig 1675-1679, Den Store Nordiske Krig 1709-1720, Krigen mod England 1807-1814). Efter krigen 1807-1814 blev de bornholmske skanser ikke længere taget i brug og forfaldt derfor langsomt.
Alle disse skanse-anlæg er nedlagt før år 1900.
I Gudhjem og Melsted er der en række skanser – Sorte Oddes Batteri i Gudhjem, som er stensat og i 1814 havde 2 stk. 18 punds kanoner og 2 stk. 6 punds kanoner – i Melsted var der 7 skanser, hvor der i Nordre batteri i 1730 var 2 stk. 6 punds kanoner og i Søndre batteri 1 stk. 14 punds kanon og 1 stk. 12 punds kanon.
Kilde: ”De Bornholmske Kystskanser” af Jens Chr. Skaarup, Bornholms Forsvarsmuseum 2016.
Christiansø er en lille dansk ø i Østersøen 18 km nordøst for Bornholm. Det er den største af øerne i øgruppen Ertholmene og den ene af øgruppens to beboede øer. Færgeforbindelsen fra Gudhjem på Bornholm anløber Christiansø, hvorfra de guidede ture udgår.
Arealet af Christiansø er 0,22 km², og øen udgør hovedparten af Ertholmenes samlede areal på 0,38 km². Møllebakken på Christiansø er med sine 22 moh Ertholmenes højeste punkt. Ertholmene ligger på 55° 19′ nordlig bredde og 15° 11′ østlig længde, og Danmarks østligste punkt er placeret på Østerskær ca. 300 m øst for Christiansø. Der var (pr. 1. januar 2020) 84 fastboende på Christiansø og Frederiksø (der opgøres ikke særskilte indbyggertal for de to øer), og Christiansø er Danmarks østligste beboede ø. Alle bygninger på øen er fredet.
Ertholmene har en særlig status i Danmark, idet de hverken er en del af en kommune eller en region, og beboerne betaler derfor hverken kommuneskat eller sundhedsbidrag. Øgruppen ejes og administreres af Forsvarsministeriet.
Christiansø Sogn dækker Ertholmene, og Christiansø Kirke er øernes eneste.
70.000 turister besøger årligt Christiansø og Frederiksø. Christiansø Museum ligger i Lille Tårn på Frederiksø og er både militærhistorisk museum for Christiansø Fæstning og lokalarkiv for Ertholmene.
Ruth’s Kryddersild er øernes eneste produktionsvirksomhed.
Fæstningen
Christian 5. grundlagde fæstningen Christiansø i 1684. Der var op imod 450 mand i gang med fæstningsbyggeriet ledet af ingeniør Anthony Coucheron, som et af øens batterier er opkaldt efter. Granitten til byggeriet blev brudt på stedet, mens alle andre byggematerialer måtte fragtes over havet. Den 24. oktober 1808 bombarderede en engelsk flåde fæstningen, og flere fartøjer blev skadet: syv mennesker døde og 10 blev såret. I 1855 havde fæstningen mistet sin militære betydning og blev nedlagt.[6]
Dr. Dampe sad fængslet i Ballonen fra 1825.
I de 172 år, Christiansø var en operativ fæstning, har befolkningstallet og sammensætningen (fagligt, socialt, demografisk) sandsynligvis skiftet enormt meget. I 1807 boede der 446 mennesker på fæstningen: soldater, artillerister og underofficerer, lodsmatroser, kvinder, børn, pensionister og et betragteligt antal almisselemmer. Almisselemmerne og pensionisterne var oftest tidligere ansatte eller enker efter afdøde soldater, som havde fået lov til at blive boende.
Toppen af samfundet udgjordes af fæstningens kommandant og de såkaldte civile betjente: proviantforvalteren, auditøren, lægen, præsten, skolelæreren. Ligesom i dag var der også dengang en gruppe af håndværkere: smeden, tømreren, mureren, mølleren m.fl. Desuden var der en voldmester og en justitskvartermester, en kroholder m.fl.
Christiansø lå på hovedfærdselsåren for al handelstrafikken ind og ud af Østersøen, og fæstningens havn anvendtes flittigt af de mange skibe på vejen til og fra havnebyerne ved Østersøens bredder. Herfra hentede stormagterne råmaterialer som hamp, kanvas, tømmer, jern og tjære, som var nødvendige til skibsbygning. Østersøregionen var på grund af disse flåderessourcer i sejlskibenes æra ekstremt vigtig og på det nærmeste at ligne med Mellemøsten qua olien i vore dage. Christiansø gav af samme grund årligt ly til omkring 300 skibe fra Nordamerika og de europæiske nationer. For at lyse søvejen op for handelsflåderne blev der i 1805 bygget et fyr i Store Tårn.
Netop Østersøens vigtighed og Danmarks beliggenhed ved indsejlingen resulterede i, at Danmark kom i krig igen i starten af 1800-tallet med England som hovedmodstander.
Under den syv år lange krig blev Christiansøs befolkningstal mere end fordoblet af soldater, der blev sendt til øerne som forstærkning. Christiansø kom til at spille en vigtig rolle som base for de danske statsautoriserede sørøvere, kaperne, og fæstningen blev en af Danmarks vigtigste kaperbaser. Fra Christiansø angreb kaperne engelske og svenske handelsskibe i Østersøen, og fæstningen gav briterne hovedpine helt op på regeringsniveau. Den engelske regering blev hurtigt opmærksom på Christiansø, da fæstningens beliggenhed og havn egnede sig perfekt til briternes egne operationer i Østersøen.
I 1808 blev Christiansø af samme grund mål for det værste angreb, englænderne under krigen forrettede mod nogen dansk-norsk besiddelse, hvis man ser bort fra Københavns bombardement året før. Angrebet mislykkedes dog, og englænderne måtte sejle hjem med uforrettet sag. Gennem resten af krigen blev planer om en erobring af fæstningen dog løbende hevet frem af skuffen i det engelske admiralitet.
I 1809 blev Christiansø scene for et stort mytteri, da 200 hvervede soldater fra Marineregimentet gjorde oprør. Mytteristerne stak kommandanten ned med en bajonet, anholdt fæstningens officerer og tog kontrol over hele Christiansø. Oprøret forløb over flere døgn med kaos, fuldskab, voldshandlinger og drab. Det endte med, at oprørerne flygtede i et par både til Sverige.
Som en følge af det engelske angreb i 1808 blev Christiansøs befæstning udbygget voldsomt. De enorme volde, bastioner og krudtmagasiner, som giver Christiansø en væsentlig del af sit særprægede udseende, blev bygget i denne periode. De tusinder af tons klippemateriale, der skulle bruges til befæstningen, medførte, at Ertholmene blev sprængt til uigenkendelighed. De mange klippeplateauer, der har former som terrasselignende landskaber rundt omkring på øen (de ses tydeligt ved Bjelkes Vig og Pikkervig) vidner om dette.
ooo0ooo
Befolkningen på Bornholm var 1. januar 2023 på i alt 39.602 personer. Antallet har været svagt faldende i mange år, og efter befolkningsprognosen frem til 2024 forventes indbyggertallet at falde yderligere. Der var i 2023 13.800 indbyggere i Rønne. Efter en opgørelse fra Danmarks Statistik var der i 2004 21.649 helårsboliger og 4.087 fritidshuse på Bornholm. Der var i 2004 1.382 ubeboede boliger på Bornholm.
Foråret kommer til Bornholm ca. 14 dage senere end det øvrige land. Til gengæld har øen et langt, smukt efterår med temperaturer, der gør badning i Østersøen muligt langt ind i september.
Bornholm er blevet test-ø for en række initiativer for bæredygtig energi, og under sloganet “Bright Green Island” har Bornholms Regionskommune fastsat et mål om at gøre øens energiproduktion 100 % fossilfri i 2025.
Øens fjernvarmenet er blevet udbygget, så det i dag også omfatter Gudhjem og Melsted.
Januar 2024