Turist information

Bornholm har et areal på 588 km2 og ligger ca. 150 km fra København, 37 km fra Sverige og ca. 90 km fra Polen og Tyskland.

Øen har en kyststrækning på 158 km, og øens højeste punkt, Rytterknægten i Almindingen, er 162 m højt.

Bornholm har Danmarks tredjestørste skov, Almindingen, midt på øen (3.800 hektar). Øens største sø er Hammersøen, der i virkeligheden er en vandfyldt sprækkedal på 600 meter og en dybde af 14 meter. Det er Danmarks største – og eneste – bjergsø. Der er desuden også søer, der er opstået efter tidligere tiders granitbrydning, kulgravning og ler- og grusgravning.

Bornholm-kysten-150x150Skov, strand, klipper, idylliske byer og sprækkedale er karakteristiske for Bornholm.

Bornholms undergrund består af en række forskellige bjergarter, der er dannet under vidt forskellige forhold op igennem jordens urtid (Prækambrium = fra ca. 4.6oo mio. år siden) frem til jordens oldtid (Palæozoikum begyndte for ca. 542 mio. år siden) frem til  jordens middelalder (Mesozoikum 251 mio. år til 65 mio. år siden).

Op igennem den sene del af jordens oldtid og jordens middelalder sker der en opbrydning af jordskorpen i den vestlige del af den geologiske ”Baltika-platform” i forkastningsblokke, hvorved Bornholm bliver skudt op som en højtliggende central horstblok med stejle klippekyster mod nord. Ude i havet omkring Bornholm ligger en række andre blokke (”graben-blokke”), som blev forskudt nedad, og grundfjeldet ligger hér i adskillige kilometers dybde.

Forkastningsblokkene danner en langstrakt NV-SØ-gående zone med opskudte horstblokke og nedforkastede graben-blokke fra Bornholm og tværs over Skåne i Sverige (med bl.a. Hallandsåsen, Romeleåsen, Söderåsen og Kullen) til Nordjylland og mod syd til Sortehavet (kaldet Sorgenfrei-Tornquist Zonen). Zonen er et ca. 100 km bredt strukturelt bælte, som strækker sig i alt næsten 4.000 km gennem Europa. Der foregår stadig parallelle brud i undergrunden langs denne zone, hvilket bl.a. jordskælvene i Kattegat i juni 1985, april 1986, december 2008 og august 2012 vidner om. Kilde: ”Geologiske naturperler”, Gyldendal 2011, og tidsskriftet “Varv” nr. 1, 2002.

For 12.000 år siden bosatte de første mennesker sig på Bornholm. De levede i små familiegrupper som jægere og samlere. De ældste spor af disse mennesker stammer fra slutningen af den sidste istid, hvor Bornholm stadig var landfast med det øvrige Europa.

Bautasten og gravhøje fra Bornholms oldtid er formentlig alle ældre end 1.000 år. Runesten træffes flere steder – de fleste i og ved kirkerne. Rydning af skov til agerland er formentlig sket for 5.000 år siden.

Der er på Melstedbakken fundet gravfund – en hellekiste – fra bondestenalderen (perioden fra omkring år 4000 til år 1800 f. Kr.). Hellekisten, der rummede 2 gravlagte personer omkring 13-14 år gamle ved gravlæggelsen, er fra omkring år 2000 f. Kr.

Der er også fundet spor af vikingetidsbosættelse på Melstedbakken. Husene var bygget i 800- og 900-tallet. Længden har været op til 28 meter og bredden omkring 5 meter.

I århundreder har de små klippevige ved Gudhjem givet smult vande til landing af fiskernes fangster.

Bornholm-bugten-ved-Melsted1-150x150Midt i 1800-tallet begyndte arbejdet med at skabe en rigtig havn i Gudhjem. Stormfloden i 1872 ødelagde det meste, og en større og bedre havn blev færdig 11 år efter i 1883. Havnen i Melsted blev færdig i 1884.

I 1880´erne udviklede man teknikken med røgning af sild. Fra 1886 og ca. 50 år frem blev der alene i Gudhjem opført omkring 50 af de karakteristiske røgeriskorstene. Størsteparten af sildene, der var fanget om natten og røget om formiddagen, blev pakket og sendt af sted samme dag med Dampskibsselskabet til København.
I dag fanges der ikke længere sild af betydning i Østersøen, men sildene fanges i stedet i Nordsøen og fragtes til Bornholm for at blive serveret for turisterne efter at være røget i et af de få fungerende røgerier, der findes i dag.

Kystskanserne på Bornholm

De bornholmske kystskanser ligger som en kæde øen rundt og var gennem århundreder befolkningens beskyttelse mod landgang af fjendtlige soldater, lybækkere, svenskere, englændere og tyskere.

Hvis man tager udgangspunkt i øens omkreds på ca. 103 km og fratrækker sydkystens 17 km, som ikke behøvede forsvarsværker pga. det lange og grunde rev dér, så var øens resterende 86 km i 1808 sikret af 216 anlæg eller gennemsnitlig en skanse for hver ca. 400 meter.

Skanserne var af 2 typer: Batterier med opstilling af kanoner og infanteri-skanser, der var anlagt for at de lokale soldater kunne finde dækning ved fjendens landgangsforsøg.

Det vides ikke, hvornår de første skanser er blevet anlagt, men enkelte kan stamme fra jernalderen eller vikingetiden. I 1428 pålagde Erik af Pommern almuen på bl.a. Bornholm at anlægge skærmvolde langs kysten på de mest truede strækninger – hanseaternes kaperflåder var en alvorlig trussel. Derefter er kystskanserne blevet udbygget hvert århundrede pga. krige (Den Nordiske Syvårskrig 1563-1570, Kalmarkrigen 1611-1613, Torstensonfejden 1643-1645, Den Skånske Krig 1675-1679, Den Store Nordiske Krig 1709-1720, Krigen mod England 1807-1814). Efter krigen 1807-1814 blev de bornholmske skanser ikke længere taget i brug og forfaldt derfor langsomt.

Alle disse skanse-anlæg er nedlagt før år 1900.

I Gudhjem og Melsted er der en række skanser – Sorte Oddes Batteri i Gudhjem, som er stensat og i 1814 havde 2 stk. 18 punds kanoner og 2 stk. 6 punds kanoner – i Melsted var der 7 skanser, hvor der i Nordre batteri i 1730 var 2 stk. 6 punds kanoner og i Søndre batteri 1 stk. 14 punds kanon og 1 stk. 12 punds kanon.

Kilde: ”De Bornholmske Kystskanser” af Jens Chr. Skaarup, Bornholms Forsvarsmuseum 2016.

ooo0ooo

Befolkningen på Bornholm var i 2020 på i alt 39.499 personer. Antallet har været svagt faldende i mange år, og efter befolkningsprognosen frem til 2024 forventes indbyggertallet at falde til ca. 37.900 personer. Efter en opgørelse fra 2004 er der 21.649 helårsboliger og 4.087 fritidshuse på Bornholm. Der var i 2004 1.382 ubeboede boliger på Bornholm.

Foråret kommer til Bornholm ca. 14 dage senere end det øvrige land. Til gengæld har øen et langt, smukt efterår med temperaturer, der gør badning i Østersøen muligt langt ind i september.

Bornholm er blevet test-ø for en række initiativer for bæredygtig energi, og under sloganet “Bright Green Island” har Bornholms Regionskommune fastsat et mål om at gøre øens energiproduktion 100 % fossilfri i 2025.

På Bornholm er der en 100% grøn produktion af strøm, når øen er i normaldrift. Produktionen er baseret på det, man kalder et energimix af vedvarende energikilder: vind, sol, biogas og biomasse.
Bornholm producerer i dag ca. 70% af den strøm øen forbruger – resten købes fra Sverige via søkabel.
Når søkablet er ude af drift er man nødt til at skifte til ’nøddrift’, som er baseret på diesel.
Øen er afhængig af diesel-løsningen, fordi man teknologisk set endnu ikke har løst udfordringen ved at lagre energi til senere brug.

Øens fjernvarmenet er blevet udbygget, så det i dag også omfatter Gudhjem og Melsted.

Nordbornholm-View-east-1024x768

Juli 2020